Healing betyder at gøre hel.
Healere arbejder ud fra den videnskabelige kendsgerning, at alt er energi og at det derfor er muligt at opnå healing gennem energetisk påvirkning.
Healingenergien er "intelligent", hvilket betyder, at den selv søger hen, hvor der er en tilstand af ubalance i modtageren med det formål at skabe balance og harmoni.
Healingenergien kan desuden via tankens, intentionens og visualiseringens kraft ledes hen til de områder, hvor der er symptomer eller årsager til ubalance.
Healing giver på ganske kort tid en følelse af velvære og en dyb afpændthed, man måske ikke har oplevet længe. Det er stressforløsende og helt fantastisk afslappende. Healing giver kroppen og sindet vitaliteten tilbage.
Terapeutisk healing er en unik kombination af healing, samtale, psykoterapeutisk og psykologisk grundviden, samt det spirituelle syn og tilgang til mennesket. Gennem terapeutisk healing føler mange sig derfor mødt som et helt menneske.
Hjertehealing er healing fra hjerte til hjerte. Jeg, som healeren, forbinder mig med universets kærlighedsstrøm. Derpå fyldes mit hjerte af den healende kærlighed, som flyder videre til dit hjerte. Samtidig hjælpes du til selv at åbne dit hjerte for denne kærlighedsgave fra universet.