Healing betyder at gøre hel
Healere arbejder ud fra den videnskabelige kendsgerning at alt er energi og det derfor er muligt at opnå healing gennem energetisk påvirkning.
Healingenergien er intelligent. Det betyder, at den selv søger derhen i modtageren hvor der er en tilstand af ubalance, med det formål at skabe balance og harmoni.
Healingenergien kan desuden via tankens, intentionens og visualiseringens kraft ledes hen til de områder, hvor der er symptomer eller årsager til ubalance.
Healing giver på ganske kort tid en følelse af velvære og en dyb afpændthed man måske ikke har oplevet længe. Det er stressforløsende og helt fantastisk afslappende. Healing giver kroppen og sindet vitaliteten tilbage.

Healingen i praksis
En healing kan i praksis udføres på flere forskellige måder:

  • Hænderne lægges intuitivt forskellige steder på kroppen
  • Hænderne bevæges hen over kroppen uden berøring

Sessionerne foregår i en rolig afbalanceret atmosfære hvor tryghed, tillid, indlevelse og respekt er nøgleordene.

Efter healingen samler vi op på, hvad der er sket, hvad har du oplevet, og hvordan du har det nu. Måske er du træt, lettet, følesesmæssigt berørt eller kan mærke fysiske forandringer i din krop. Sammen gennemgår vi hvordan du selv kan arbejde videre for at få det endnu bedre.

En sessionen varer typisk 1 time.